Fem gode råd til at beskytte dit tag mod vinteren

Vinteren kan komme pludseligt fra den ene dag til den anden. En morgen måler termometeret under frysepunktet, og du begynder straks at hente brænde ind til brændeovnen. Det er forståeligt, at du gerne vil sikre dig selv i hjemmet og sørge for så meget varme som muligt. Men der er et bestemt område af dit hus, som du på ingen måde må overse.

Taget er det vigtigste element

Taget på huset er blandt de vigtigste elementer for at holde kulde ude og varmen inde. I dette indlæg kan du læse om fem gode råd til, hvordan du beskytter og bevarer dit tag, så det kan varme dig i dit hjem hele vinteren. Samtidig er det gode råd, der forebygger behovet for et nyt tag.

Gå en tur på loftet og sikr det indvendige tag

Det er vigtigt, at du undersøger dit tag indefra såvel som udefra. Derfor bør du have adgang til dit loft, hvor du kan tjekke for utætheder og eventuelle mindre skader, du selv kan fikse indvendigt. Hvis du oplever, at taget er utæt, vil det ikke kun lukke kulde ind, men også fugt. Er dette tilfældet, vil det i sidste ende resultere i fugtskader, som kræver endnu mere vedligeholdelse. Såfremt du selv kan komme til at ordne det, bør du sikre, at tagplader eller tagsten sidder, som de skal.

Find stigen frem til en gåtur på tagryggen

Er dit tag lavet med tagplader, tagsten eller tagpap, vil det være en rigtig god ide at tjekke det hele efter. Det er muligt, at vind og vejr har rykket rundt på enkelte dele af taget. Hvis det ligger skævt på denne måde, er det nemmere for vand og kulde at trænge indendørs. I samme forbindelse kan du sikre dig, om der mangler beslag eller tagbeklædningen sidder, som den skal. Er der revner i tagplader, der skal udskiftes? Det er alt sammen noget, du vil opdage med en kort tur oppe på taget.

Rens dit tag for skidt og snavs

En god måde at forebygge mod skader og revner i dit tag er, hvis du sørger for at holde det rent. Bevares, det kan være svært at feje et tag med jævne mellemrum. Samtidig er det alt for let for skidt at samle sig et sted, hvor man sjældent færdes. Derfor anbefales det, at du afsætter en eller to gange om året til at rense dit tag for skidt og snavs. På den måde forhindrer du, at gamle grene og kviste ikke forstyrrer tagpappet eller forårsager mere skade, end hvad godt er.

Hold tagrender rene og frie for skidt

Et godt tag skal også kunne lede vand og sne væk fra huset. Derfor er det vigtigt, du sørger for at tjekke dine tagrender og nedløbsrør. De skal ikke være stoppet til eller være utætte, fordi det leder vandet alle andre steder hen, end der hvor det er meningen. Når efteråret rammer, er det især vigtigt, at du får renset dine tagrender for alle de blade, der blæser rundt i luften. De kan nemt stoppe et nedløbsrør til. Får du ikke tjekket og renset dine tagrender og nedløbsrør, kan det føre til skader på huset.

Sæt skub i sneen på et fladt tag

Sne kan være nok så smukt at se på. Men bor du i hus med et fladt tag, kan alt for meget sne også være til gene. Hvis der går lang tid mellem tøvejr, kan du risikere, at der ligger alt for meget sne og øger vægten på et fladt tag. Her er det muligt, at du selv skal en tur på taget og flytte på den tunge sne, så den ikke samler sig på et sted og skaber forhøjet pres på taget. Når du fordeler sneen ud på denne måde, gør det også nemmere at smelte og løbe ned i nedløbsrøret.

Har du ikke fået sikret dit tag nok denne vinter, er du altid velkommen til at kontakte Mikkels tagdækker. Vi vil altid komme ud og besigtige dit tag, før vi giver et tilbud på, om det skal være et helt nyt tag, udskiftning af tagplader eller on vi kan nøjes med at udføre en reparation af dit tag.

Indlæg skrevet af

Tagdækker

Mikkel Broe

Mikkel er ejer af Mikkels Tagdækning og uddannet tagdækker. Han har gennem de seneste år udelukkende fokuseret på tagdækning som ydelse til kunderne, hvor han hjælper med at lægge nyt tag, renovere eksisterende tage og lignende opgaver.
Kontakt

Adresse:
Klintevej 9
9320 Hjallerup

Telefon: 27 21 23 66
Email: mikkel@mikkelstagdaekning.dk

Information
Cases Kontakt
© 2023 Mikkels Tagdækning. All rights reserved.
Ring til Mikkel
27 21 23 66